Om mig
Mit navn er Deseré Shivel, og jeg er uddannet psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut i skindergade i København i 2006. Siden har jeg dedikeret mit arbejdsliv til menneskelig udvikling, til at støtte mennesker i at forstå sig selv dybere, være nysgerrig frem for dømmende, og turde møde det svære og uforståelige med åbenhed og omsorg.
​
Jeg er gift med min mand i snart 20 år, og sammen har vi 2 teenage drenge. Min hverdag er præget af menneskelig nærhed, noget jeg oplever som en stor gave.
​
Det er vigtigt for mig selv, at være i konstant udvikling, og det er et gennemgående tema i mit arbejde: at vise hvordan intet varer evigt, og at følelser er bevægelige.
Vi har følelser, men vi er ikke vores følelser.
​
Min tilgang er båret af omsorg. Jeg ønsker at hjælpe mennesker med at blive mere kærlige og rummelige overfor sig selv, så de også kan møde andre med samme mildhed og forståelse.
​
Når vi begynder at møde os selv med en større accept, åbner vi op for at leve mere ægte, nærværende og fordomsfrit, som hele mennesker i bevægelse, med plads til både os selv og dem omkring os.
